onsdag den 19. september 2007

Dag 87, skinne 7

For ca. 14 dage siden var jeg til første kontrol hos min Invisalign tandlæge. Alt var ok, og jeg fik sat de manglende attachments i undermunden på igen. Fik tilmed to ekstra attachments i undermunden, så nu er jeg oppe på hele seks. Det er rigtigt mange, så nu er det lidt svært at få skinnen ud, men jeg synes efter hånden jeg har fundet fidusen:

Undermunden: Her begynder jeg med kindtænderne i den ene side og løfter skinnen af de bageste tænder. Derefter bevæger jeg mig frem mod fortænderne ved at trække skinnen ud over mine attachments, så de klikker af. Nogle attachments kan man trække ud af skinnen ved en vandret bevægelse, mens andre skal skubbes ud ved en lodret bevægelse. Uanset hvad man gør, så kræver det stærke negle for at man kan få fat under skinnen. Når jeg så er færdig i den ene side, så har jeg fundet ud af, at man ikke skal begynde med kindtænderne. Det er bedre, at tage fat i den del af skinnen, der allerede er løs og hive den fremad. På den måde hiver man skinner ud over de attachments, der er i den anden side, og skinnen hopper af.

Overmunden: Her har jeg kun attachments på to af hjørnetænderne. Jeg hiver skinnen af kindtænderne i begge siderne og klikker så skinnen af begge attachments med neglene. Så tager jeg et stykke hårdt plastisk og presser skinnen af fortænderne (oppe fra og ned).

Hmm, måske jeg skulle optage en video af det ;-)

Kan i øvrigt berette at skinne syv strammer en hel del.

Næste tid hos tandlægen er i begyndelsen af oktober, hvor der skal slibes lidt mere.